Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Hoya 'Love by Heart'

Hoya kerii easycare-plante pasning

Hoya 'Love by Heart'

Hoya kerrii

easyscore

Det er ikke tilfældigt, at Hoya-hjertet også er kendt som "Lykkehjerte". Denne lille plante kan virkelig skabe glæde, med sit kærlige budskab. En sød og romantisk lille plante, som vil falde i god jord til Valentines Dag, til Mors Dag eller blot som en sød lille gave til én, du holder af. 

Planten er hjemmehørende i den sydøstlige del af Asien, hvor den vokser vildt på lange stængler med flere af disse små hjerte-blade. I de tykke blade gemmer planten på vand til tørre perioder. Der er ikke noget galt med planten hvis den har eller får nogle små lyse fregner på bladende. Det er helt naturligt, og er med til at gøre det enkelte Hoya-blad sin egen identitet.

Ønsker du at få planten til at vokse mere vildt kan du forsigtigt prøvet at fjerne kokos trevlerne hjertet er fastgjort på, men kun hvis du tør satse. Er du heldig der kommer nye vilde skud og planten vil over tid omdanne sig til en hængeplante.

Botanisk navn: Hoya kerrii

Kært barn har mange navne: Hoya-hjertet kendes af mange som Lykkehjerte, Sweet Heart, Valentines Hoya, Love by Heart, Voksplante og sikkert mange flere. 

 

Pasning

Vanding: Denne lille hjerteformede plante bør kun vandes sparsomt, ca. 1 gang om måneden, når jorden er tørret helt ud. Den gemmer nemlig vand i sine hjerteformede blade til tørre tider. Derfor vil den også trives bedst, hvis den holdes til den tørre side og blot får lidt vand ad gangen. Får planten for meget vand vil den blive gul og ikke overleve længe.

Placering: Hoya-hjertet trives rimeligt ved de fleste lysforhold. Dog er den ikke vild med meget direkte sol, men til gengæld brokker den sig sjældent, hvis den får en plads i den mørkeste krog af stuen.

Temperatur: Stil planten ved temperatur mellem 15-30 °C.

 

 Se udvalget her