Du bruger en ældre browser og får derfor ikke en optimal oplevelse. Se mulighederne for at opdatere din browser her.

Black Velvet

Alocasia 'Black Velvet'

Black Velvet

Alocasia

easyscore

 

Black Velvet er en fascinerende plante, der har sin oprindelse i Sydøst-asien. Plantesamlere mener, at planten oprindeligt har vokset i junglen på øen Borneo og menes at være blevet opdaget i 1860’erne af engelske plantesamlere, der ledte efter nye orkidéer og stueplanter. Da planten først blev introduceret, var den forbeholdt et fåtal, da den var meget sjælden og derfor meget bekostelig.

Black Velvet er karakteriseret ved dens dekorative blade. Bladene er, som navnet indikerer, sorte og har en mat, fløjls-agtig overflade. Det lyse mønster i bladene tangerer over i sølv, der er med til at give den et eksklusivt udseende.

Botanisk navn: Alocasia 'Black Velvet'

 

Pasning

Vanding: Black Velvet tåler udtørring og foretrækker faktisk, at dens jord er ret tør, inden du vander den igen. Det betyder også, at planten hellere vil vandes en gang for lidt, end en gang for meget. Tjek plantens jord ca. 1 gang om ugen og vand, når jorden føles godt tør.

Placering: Black Velvet vil gerne placeres i et rum med indirekte sollys. Ligesom os mennesker, kan planten blive solskoldet. Derfor skal du undgå at planten står i direkte sollys, da den med mange timer i skarp sol, vil kunne få solskader på bladene.

Temperatur: Black Velvet foretrækker varme og trives ved alm. stuetemperatur (15-30 °C.)

 

Se udvalget her